Er senere mødetider en god idé? Videnskaben er ikke i tvivl!

Er søvn i skolelederes interesse?
En af verdens førende søvnforskere, Dr. Avi Sadeh, har med sin forskning vist, at bare en times tabt søvn, 3 nætter i træk kan koste et barn cirka to års kognitiv udvikling – det samme som to klassetrin.

I et forsøg fra 2003 delte han 77 børn fra 4. og 6. klasse op i to grupper. Over de tre næste nætter fik børnene i den ene gruppe 30 minutters søvn mere end normalt. Den anden gruppe fik 30 minutters søvn mindre end normalt. På fjerdedagen testede Dr. Sadeh børnene. Resultatet var skræmmende. Den lille forskel i søvn skabte en enorm forskel mellem de to gruppers præstationer. Forskellen var lig med forskellen mellem en 4.-klasses-elev og en 6.-klasses-elev (2).

Dr. John Medina, hjerneforsker på University of Washington, citerer i sin bog ”Brain Rules” et lige så chokerende fund: Hvis en gymnasieelev, som karaktermæssigt er blandt de bedste ti procent, får begrænset sin søvn til lige under syv timers søvn i ugedagene og godt 7,5 time i weekenderne, så skrider det intellektuelt. Elevens præstationer vil ende blandt de laveste ti procent.

Udover indlæring, har manglende søvn desuden en lang række uhensigtsmæssige konsekvenser på både lang og kort sigt. Dem kan du læse mere om her.

Skolerne og ungdomsuddannelsernes rolle
Ved at bruge ReloadMe undervisningsmaterialerne kan I som skole eller uddannelsessted være med til at gøre en forskel for elevernes mentale trivsel. Gennem undervisningen kan I hjælpe jeres unge til at tage aktivt stilling til deres egne vaner og reflektere over balancen mellem søvn og det digitale liv. Med en bedre balance får eleverne en langt bedre forudsætning for at trives mentalt, socialt og for at være mere motiverede og læringsparate i skolen.

Har du som skoleleder indflydelse på børnenes søvn?
Ja, udover at deltage i ReloadMe og sætte balancen mellem søvnen og det digitale liv på skoleskemaet, er der er faktisk ét strukturelt tiltag, som har vist meget positive effekter. Lad eleverne møde senere! Inden du afviser det med ‘det kan ikke lade sig gøre!’, så se lige med her:

Hvorfor overhovedet ændre mødetiderne?
Der sker et biologisk skifte i forhold til, hvornår teenageres hjerner kan falde naturligt i søvn, og hvornår de føler sig vågne i løbet af dagen. Det er genetisk programmering, der styrer den proces. De fysiologiske forandringer, der er en del af faseskiftet, gør det næsten umuligt for teenagere at få de 9-10 timers søvn, der er afgørende for, hvor optimalt deres hjerner fungerer først på skoledagen. To hovedfaktorer styrer biologien bag faseskiftet i teenagernes hjerne, og de faktorer vil typisk være i spil i alderen mellem 13 og 19. Den første faktor er den forsinkelse, der er i udløsningen af melatonin i teenagernes hjerne, det vil sige udløsningen af det søvnhormon, som hjælper hjernen med at falde i søvn.

Mens en voksen udløser melatonin omkring klokken 22.00 og vil opleve, at søvnigheden indtræffer en halv times tid senere, udløser en teenagehjerne først melatonin omkring midnat. Det betyder, at teenageren biologisk set tidligst er klar til at sove omkring klokken 00.30. At bede en teenager om at falde i søvn klokken 22.00 er altså det samme som at bede en voksen om sove klokken 19.00. Selvom det er muligt at hoppe i køjen på det tidspunkt, er chancerne for at falde i søvn ikke så gode. Ikke bare det at falde i søvn er påvirket af faseskiftet i den unge hjerne. Der sker også et skifte eller en forsinkelse i aktiveringen af den mekanisme, som skal hjælpe hjernen til at vågne og være opmærksom.

Flere videnskabelige studier har vist signifikant positiv sammenhæng mellem senere mødetider og den totale søvnmængde. Derudover viser studier, at senere mødetid er forbundet med mindre træthed, mindre fravær og færre biluheld. Større motivation, bedre humør. The American Academy of Pediatrics (den amerikanske organisation for børnelæger) har udsendt en anbefaling om, at skoler tidligst bør starte kl. 8.30, fordi tidlige mødetider er skadelige for unges sundhed og desuden fører til flere biluheld, dårlige spisevaner, ringere indlæringsevne og øget risiko for depression. American Academy of Pediatrics støttes af andre organistationer blandt andet American Medical Association, American Academy of Sleep Medicine.

Flere og flere er med!
For ganske få år siden var det ikke til at opdrive en dansk skole, der tog hensyn til teenagernes biologiske rytme og lod sine elever møde senere. Men der er virkelig kommet skub på denne udvikling de seneste år. Flere og flere skoler vælger nu at tage ansvar for elevernes trivsel og læring og skaber en struktur der matcher de unges biologiske behov.

Udover Islev Skole i Rødovre, som er med i videoen, tæller listen af skoler med senere mødetider nu også:
Høng Efterskole
True North Efterskole
Th. Langs skole i Silkeborg
Langelands Efterskole
Campusskolen 10. klasser i Ringsted Kommune – forsøgsbasis

Skoler og kommuner beslutter selv mødetider
Undervisningsministeriet skriver at:

“Der er kun et egentligt lovkrav om, at undervisningen skal foregå mellem cirka kl. 8.00 og 16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer. Det er op til skolerne og kommunerne at beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, og kommunerne beslutter, hvor mange og lange skoledage elever skal have. Kommunerne kan således for eksempel vælge at operere med flere skoledage end normalt, hvorved dagene hver især kan blive lidt kortere.”