Til jer, der er tilmeldt ReloadMe
Når I som skole eller ungdomsuddannelsesinstitution vælger at bruge ReloadMe undervisningsmaterialerne, kan det være en god idé at inddrage forældrene også.
Vi har derfor lavet en smule ekstramateriale til jer, der er tilmeldt ReloadMe.
Webinar om søvn
Vi har optaget et eksklusivt webinar med Just Humans stifter, humanfysiolog Chris MacDonald, der fortæller om sammenhængen mellem unges søvn og trivsel.
I er velkomne til at dele linket til webinaret med forældrene til jeres udskolingselever eller ungdomsuddannelse.
Webinaret ligger klar til jeres forældregruppe og linket kan copy-pastes her: https://reloadme.redbarnet.dk/foraeldre/webinar/
I kan med fordel samtidig henvise forældregruppen til at læse mere på vores forældresite med linket her: https://reloadme.redbarnet.dk/foraeldre/
Forældremøde
Vi opfordre til at afsætte lidt tid på jeres næste forældremøde, hvor I kan fortælle forældrene om hvorfor I har valgt at arbejde med elevernes søvn og digitale liv.
Vi har derfor lavet et kort oplæg i power-point form, som I kan bruge til at sætte gang i reflektion, god snak om hvordan man som forældre kan støtte op om ens teenageres balance mellem søvnen og det digitale liv.
Oplæg til udskoling
Oplæg til ungdomsuddannelse (med udgangspunkt i at både elever og forældre deltager til mødet)
Feedback?
Vi er løbende i udvikling og er meget nysgerrige på jeres feedback.
Hold jer ikke tilbage med at skrive til projektleder Eva Molin på [email protected] hvis I har ris, ros eller gode ideer til hvad vi ellers kan gøre for jer.